Måske du synes det er fjollet, men jeg er helt pjattet med tanken om at Søren, min elskde mand har fået tanken – og nu er gået i gang med at planlægge hvordan det skal gøres. Han har allieret sig med byggesgtart.dk, for det er ikke noget han selv kan gøre. Jeg taler naturligvis om installationen af solvarmeanlæg. Der er mange grunde til, at jeg elsker ideen. Først og fremmest vil det på sigt spare os for mange penge. Men mindst lige så vigtigt er, at det skåner naturen og miljøet. Da Søren og jeg mødtes for mange år siden, var jeg lige så rød politisk som han var blå. Atomkraft og vindenergi – det slog gnisker, men mange diskussioner siden er vi her stadigvæk. Og vi står sammen som aldrig før. Nu har vi nok bare nærmet os midten lidt mere – begge to.
Så vi er rørende enige om at skrotte det gamle oliefyr, og gå over til noget mere tidssvarende. Det er lidt af en investering, men jeg tror på, at pengene hurtigt er tjent hjem igen. For slet ikke at tale om glæden ved at gøre det som jeg synes er politisk korrekt – ikke for at blære mig, men simpelthen fordi jeg har det bedst når jeg følger mine egne overbevisninger, lever efter mine egne værdier. Gør jeg det ikke, får jeg et stort, sort hul i maven. Meget ligesom det der er i ozonlaget. Det skræmmer mig fra vid og sans at vi er i gang med at nedbryde jorden.
Den gode samvittighed
Så jeg gør, hvad jeg synes jeg kan. Jeg sørger for at handle økologisk. Dyrevelfærd ligger mig på sinde. Jeg undgår for så vidt muligt madspild – vi får tit rester, køber energi mærkede hårde hvidevarer, og hvis det er muligt, ja så køber jeg genbrug frem for nyt. Også møbler. Det er helt fantastisk hvad man kan klunse sig til, eller gøre af containerfund. Det er ikke kun gammelt affald folk smider væk – men gedigne, flotte designermøbler. Skånsomt for omverdenen – og min pengepung. Derudover giver det mit hjem et langt mere personligt præg at tingene har en historie.
Tags: byggestart solvarmeanlaeg vindenergi