Jeg står for at skulle skifte min bil ud. Den jeg har nu har ikke været særlig stabil, og udgifterne til reperationer er alt for høje. Den så egentlig ret fin ud da jeg købte den. Den havde ikke kørt særlig mange tusinde kilometer og var ikke særlig gammel. Men skindet bedrager og jeg skulle, i bagklogskabens lys, måske have tænkt mig lidt bedre om. Da jeg var ude og prøvekøre den virkede ham der solgte mig den, som om han helst ikke ville have at jeg kørte på motorvej i den. men det tænkte jeg ikke over i situationen. Noget andet jeg burde have hæftet mig ved, var at han var meget villig til at gå ned i pris. Det gør man ikke med mindre man godt ved, at der er noget galt. Han gik uden videre tyve procent ned i pris, da jeg spurte om det. Det stor klart for mig efter den første måned, at det var lidt af et håndværker tilbud jeg havde købt. Styretøjet var gået i stykker og jeg måtte, to måneder efter at jeg havde købt den, give den en ordentlig tur på værkstedet. Jeg skiftede styrkuglerne, bremse skiverne, støddæmperne og begge bærearme. Det viste sig at det hele var slået skævt og for at det ikke skal være løgn, måtte jeg også købe nye fælge. Min mekaniker mente, at ham der havde haft den før jeg købte den, havde kørt hen over en kantsten for fuld fart og derved ødelagt en masse på bilen. Nu er den også begyndt at larme i bagtøjet og jeg har besluttet, at jeg vil købe en anden.
Hvilken bil?
Nu står jeg med den beslutning, at jeg vil købe en anden. Men jeg kan ikke finde ud af hvor meget jeg skal bruge og hvilken slags bil, jeg gerne vil købe.
Jeg er tilbøjelig til at gå efter en helt ny, måske en VW Up. Den er godt nok lille, men ved at købe en helt ny bil, slipper jeg for den evige angst for uforudsete udgifter. Alternativet, at købe en brugt, er jeg blevet bange for efter min oplevelse med den gamle. Så det ender nok med en helt ny, selvom jeg så skal vænne mig til at køre i en damebil.
