Nogle gange bliver man sat skakmat af livet, man står med en kamp som man ikke kan vinde, uanset hvad man gør. Jeg har for nylig haft en af den slags oplevelser, og er meget tæt på at gøre noget ved det, som minder om at stikke hovedet i busken. Jeg bor i en lejlighed i københavn, som jeg har lejet af en privat udlejer, en lejlighed jeg var heldig at finde på en boligportal. Den er rigtig fed og jeg er yderst tilfreds med den, eller det har jeg i hvert fald været indtil for tre måneder siden. Lejligheden er rigtig lækker, den ligger tæt på søerne, har en vaskesøjle og alt andet i hvidevarer og er til at betale. Så alt i alt har jeg været meget tilfreds. Altså indtil for tre måneder siden, hvor der skete noget som ødelagde glansbilledet.
Min nye overbo
Der er flyttet en ny lejer ind i lejligheden over mig, og det har mildest talt kastet grus i maskineriet, så meget at jeg har overvejet, faktisk så meget at jeg er i gang med at søge, at flytte ud og købe en andelsbolig i stedet. Problemet er at min nye overbo er heavy metal musiker og er vågen hele natten hver eneste nat. Og for at det ikke skal være løgn, spiller han også i et heavy band. Det gør at han larmer rigtig meget, han har åbenbart et stort behov for både at øve sig og ikke mindst, at øve sig på sin el bas på det tidspunkt, hvor jeg prøver at sove. Jeg tænkte at det ikke var noget problem, men han har vist sig at være aldeles uden for rækkevidde – pædagogisk, kommunikativt, personligt, you name it. Efter adskillige forsøg på dialog, kontaktede jeg min udlejer. Han virkede ikke som om, at det var noget der rørte ham og fortalte, at det er hans søn som bor der nu. Panden mod muren. Nu er jeg begyndt at kigge efter andelsboliger i københavn, blandt andet på boligportal.dk lige her. Nogle kampe kan man vinde, men den her er ikke en af dem. Jeg glæder mig til igen at sove ordentligt og tænker, at jeg lige vil hilse på min nye overbor, inden jeg underskriver andelsbeviset.
Tags: bolig heavy overbo