Himmelfart

Jobsamtale

himmelfart

Så lykkedes det mig lige igen at komme til jobsamtale. Det sker faktisk forholdsvis ofte og så tænker jeg at det da snart må føre til et job. Den store ulempe er jo at vi gerne er flere hundrede ansøgere til hvert job og der er sjældent brug for mere end én ny mand hver gang. I dag var jeg kommet til samtale af en lille omvej.

Oprindeligt havde jeg søgt på en stilling som supporter. Jeg blev så ringet op af en kvinde fra firmaet som mente at jeg var overkvalificeret og så spurgte hun om det var okay at flytte mig over i bunken af ansøgninger til en anden stilling. Denne stilling er som webudvikler og det er jo mere præcist min drøm om et arbejde. Den første stilling var mest søgt for ikke at være kreativ og så er det jo en mulighed for at få foden indenfor i firmaet. Nå men jeg kom da til samtale til stillingen som webudvikler og det lyder helt sikkert som et meget interessant job. Jeg håber at de har mod på at lære mig PHP for det er lidt et krav til stillingen. Mit primære udviklingssprog er Java men jeg kan helt sikkert bruge min erfaring her fra til at lære PHP rimeligt hurtigt.

Jobsamtale

Det sjove er at hvis jeg får arbejdet derinde, så vil jeg komme til at arbejde i samme firma som to af mine tidligere kollegaer. Den ene har jeg kun mødt til nogle fredagsbarer hvor jeg har arbejdet tættere sammen med den anden og det kunne da være meget hyggeligt at fortsætte dette samarbejde.

Byggestart

På vejen hjem gruede jeg lidt for at indkørslen skulle være fyldt med isolering fra Isover. Vi har nemlig benyttet os af et godt tilbud hos Xl-Byg, så nu er der bunker af isolering på vej. Vi bliver nok nødt til at få indhentet nogle håndværkertilbud gennem byggestart.dk, så vi kan få lagt isoleringen på hurtigst muligt. Ellers kommer vi nok hurtigt til at fylde hele indkørslen med isolering og det bliver min kæreste sikkert ikke så glad for i længden.

Tags:
Back to top