Hvordan er jeg endt i denne situation?

Hvordan er jeg endt i denne situation?

Jeg sidder her, helt alene, og tænker på, hvordan jeg egentlig er havnet i denne situation. Jeg kan nemlig ikke se, at jeg kunne have spillet mine kort så meget anderledes end jeg gjorde. Jeg prøver på at distancere mig fra selvbebrejdelserne og de andre negative tanker. Det er nemmere sagt end gjort.

Fokus på en løsning

Jeg ved, at det bedste jeg kan gøre er, at fokusere på en holdbar løsning, så jeg kan komme videre med liv på den bedst mulig måde. Hvad min udfordring er? Min udfordring er, at jeg har været alt for optimistisk med, hvor meget jeg kunne nå på kort tid. Det kaldes vist tidsoptimisme. Det er ikke noget, der ødelægger hele min verden. Det er bare ret træls, at alt nu skal forceres for at jeg kan blive færdig til den fastsatte tid. 

Og så er det at løsningen kommer til mig: Work smarter. Jeg har stillet mig selv de forkerte spørgsmål og anvendt de forkerte vinkler. I stedet for at sparke mig selv i hovedet for ikke at nå det hele, skal jeg hellere kigge på, hvordan jeg kan nå mere på mindre tid. Og hvordan gør jeg det? En af måderne er af skaffe løsninger, som kan spare mig tid: for eksempel at lade være med at have 7 leverandører af det samme. Havde jeg lige haft tiden, kunne jeg have lavet en video om det, som jeg kunne have uploadet på youtube. I stedet for at købe kuglepenne, printerpatroner og alt muligt andet diverse steder, så nøjes med at købe det et sted, for eksempel hos Lomax.

Det er utroligt, som et ændret tankesæt kan gøre mirakler. For en del år siden skulle jeg på kursus.Et kursus, som blev holdt på Cypern. Desværre kunne jeg ikke finde nogle fly derned, som var til at betale. Så fik jeg lige et venligt spark fra en af mine kolleger, som bad mig samle sutten op og komme videre. Det gjorde jeg så. Jeg fandt et fly, som var til at betale. Det kom godt nok til at koste mig 12 timer i Budapests lufthavn, men jeg kunne så bruge tiden på at læse op på noget af det materiale, som jeg ikke havde fået læst. Faktisk havde jeg derved fået lidt ekstra tid at læse i. Det er vist sådan noget, der kaldes reframing.

Selv om jeg godt ved den slags ting, så havner jeg nogle gange i det sorte hul, hvor det ikke lige er til at se en vej ud af det hele. Heldigvis finder jeg en løsning – eller får hjælp af nogle andre til at se lyset. Heldigvis kan jeg da også selv finde mig i den situation, at det er mig, der hjælper de andre, som måske er havnet i det sorte hul. Faktisk kan jeg meget bedre lide det end selv at være i hullet. Desværre er det noget, som jeg ikke kan styre selv. Hvis det virkelig var så nemt, så ville jeg aldrig havne i det sorte hul og have brug for at komme op igen…

Hvordan er jeg endt i denne situation?