Himmelfart

Hvad er mobilt bredbånd?

himmelfart

Hvad er mobilt bredbånd?
Mobilt bredbånd er populært sagt internet via mobiltelefonnettets datanetværk, dvs. internetforbindelse, uden at man skal være forbundet til husstandens bredbåndsforbindelse gennem enten telefon- eller kabel-tv-stikket. Det er altså bredbånd fra de usynlige mobilnetværk i ”luften”, og både mobiltelefoner og bærbare computere har mulighed for at forbinde til det.

Helt konkret foregår mobilt bredbånd ved, at man enten bruger sin 3G-mobiltelefon som modem, eller man køber et USB-stik, som har indbygget 3G-modem – altså en slags mobiltelefon blot uden opkaldsfunktionaliteten, men i stedet kun med datatrafikdelen. Man stikker modemet i USB-porten på den bærbare eller stationære computer, og efter nogle sekunder har man så oprettet forbindelse til 3G-datanettet, og man har herefter internetadgang.

Det er derfor ikke nødvendigt at tegne et normalt mobiltelefonabonnement, hvis man vil have mobilt bredbånd, men i stedet kan man oprette et decideret mobilt bredbåndsabonnement hos de fleste udbydere. Før i tiden var de fleste af disse typer abonnementer trafiktakserede, men i dag er det blevet ”flatrate”, som man kender det fra normalt bredbånd.

Den store fordel ved mobilt bredbånd er, som navnet antyder, mobiliteten og dermed uafhængigheden til husets bredbåndsforbindelse – man er altså tvunget til at være inden eller i hvert fald i nærheden af husets fire vægge. Man kan være online, næsten lige meget hvor i landet man er, så længe der er 3G-net i området – og det er der efterhånden i det meste af Danmark.

Ulempen er naturligvis, at det stadig ikke er overalt, det kan lade sig gøre at komme online med mobilt bredbånd. Desuden er hastighederne endnu ikke kommet op på normal bredbånds niveau, hvorfor det kan tage noget tid at foretage større downloads.

I dag er mobilt bredbånd blevet så udbredt og hurtigt i overførelseshastighed, at man kan overveje at erstatte sin traditionelle bredbåndsforbindelse med en mobil version. Dog er hastighederne endnu ikke helt nået op på de helt store forbindelser, så hvis man downloader meget, bør man indtil videre stadig bruge en normal bredbåndsforbindelse.

Dog vil udviklingen højest sandsynligt tage fart, nu hvor det fx bliver muligt at kunne streame sine tv-kanaler og fx Netflix på sine mobile enheder, lige meget hvor man er.

Tags:
Back to top