Hendes største ønske var en støvsuger

En støvsuger. 

Jeg smilede. Min “lille” pige var da nu vist for alvor ved at være stor. 21 år gammel – og hun ønskede sig en støvsuger til jul. Jeg undertrykte lille et fnis – og huskede tilbage på alle de år hvor hun var lille og plagede vildt mig om “ordentlige” julegave ønsker. Hun kunne simpelthen ikke forstå at jeg havde et så overvældende mor-gen at praktiske gaver altid var velkomne.

Og jo, jeg forstod hende jo egentlig så godt. Hun var flyttet hjemmefra for 2 måneder siden – ind i lejligheden til hendes gamle gymnasiekæreste. Han var en dejlig dreng – en ung mand – en kriger. Lad mig bare sige det sådan – det var ikke rengøring der havde stået øverst på hans dagsorden.

Man kunne sagtens se en forskel nu Sofie var flyttet ind i deres fælles hjem – nogen ville sige havde overtaget – men jeg synes nu det var blevet ganske flot. Der var kommet en vis stil over det. Nu kunne man se at der boede unge mennesker i lejligheden. Som mænd nok er flest havde Svend været ret ligeglad med hvilke møbler der stod i lejligheden. Nu var det hele skiftet ud med side 14-71 i IKEA kataloget.

Hendes største ønske var en støvsuger

Ak ja, at være ung og forelsket – selv var jeg gift på 25. år med Sofies far Bjarne. Og vi havde jo alt hvad vi behøvede. Og mere til.

Jeg besluttede mig for at jeg ville overraske Sofie. På mange måder har vores store børn jo ikke brug for os mere – men det er dejligt stadig at kunne bruges. Så jeg ringede og spurgte hende om jeg måtte få lov til at give hende en før-jul julegave.

Hun blev vildt glad. Jeg mener, vi har aldrig været decideret nærige overfor hende – men selv om vi aldrig har manglet noget har vi sat en ære i at lære hende penges værdi og at man ikke bare kan få alt hvad man peger på i tilværelsen. Men når pludselig virkeligheden rammer een og en støvsuger er højeste ønske er det rart at få en hjælpende hånd fra mor og far.