
Jeg troede aldrig, at det skulle ske for mig, men nu er det altså sket. Jeg er nok blandt dem, som er allermest overrasket over det: Min familie og jeg har fået installeret et alarmsystem. Baggrunden for denne ret overraskende beslutning er, at der i mit nabolag er sket en markant stigning i antallet af indbrud. Jeg har ikke haft uvelkomne gæster på besøg og sådan skal det gerne blive ved med at være.
Mekanisk og alarm
Egentlig foreslog alarmmanden sit standardsystem. Jeg havde dog læst lidt på sagerne, så jeg fik også lige tilføjet noget ekstra sikring af vinduerne. Efter sigende skulle denne ekstra, mekaniske sikring af vinduerne betyde, at det vil tage cirka tyve minutter for tyvene at bryde mine vinduer op. Kommer de ind, vil de blive budt velkommen af mit alarmsystem. Udsigten til det vil forhåbentlig få dem til at søge videre mod andre græsgange. Det er selvfølgelig synd for de andre, men i det her spil gælder det jo bare om at sikre sig.
At vi har fået installeret alarmen betyder, at jeg i højere grad kan nyde julen, som jeg skal tilbringe i familiens skød i det jyske. Visheden om at jeg har gjort noget for at sikre mit hjem, gør mig tryggere og mere tilbøjelig til at forlade mit hjem.
Det er en helt ny verden, som har åbnet for mig. I dag skulle jeg tjekke den sikkerhedsapp, som jeg havde installeret på min iphone. På min fine iphone kunne jeg se, at alarmen var slået til, hvornår og i øvrigt hvor varmt der var i min lejlighed. Min iphone passer jeg også godt på, for det ville være en katastrofe, hvis den gik i stykker. Derfor har jeg valgt at købe et cover til den.
Det er i det hele taget utroligt, hvad man alt kan med teknik og teknologi. Når jeg tænker på,hvordan det var, da jeg var barn, må jeg nogle gange knibe mig selv i armen. Der er nemlig sket så meget. Da jeg var barn og ung, var noget af det fedeste at gå en tur i Fona og se, hvad der var af plader og måske CD’ere. Jeg har vist min datter en LP og en CD. Hun kan bare slet ikke forholde sig til, at der kan komme musik ud af LP’ere. En CD kan til nød gå. Hun har jo sin mobiltelefon, som hun også bruger til at spille musik og se film på. Hvis jeg havde forudsagt dette da jeg var i hendes alder, ville jeg nok blive spærret inde. Jeg har haft nogle iPods, som jeg har lyttet til musik på. De er stille og roligt blevet mere og mere overflødige i takt med at Spotify og de andre tjenester tilbyder masser af musik til masserne. I dag er der ingen grund til at eje. I dag er det jo muligt at streame al den musik, som man ønsker at lytte til, når det lige passer.
