Den virtuelle verden vs. virkeligheden

Den virtuelle verden vs. virkeligheden

Det lyder vanvittigt at børn i børnehavealderen har ipads, men det er et faktum at de elektroniske redskaber bliver mere og mere udbredt, båndbredden udvides og det er muligt at få lynhurtigt bredbånd fra se.dk – og de holder hvad de lover – du får præcis den hastighed du betaler for. 

Så ja, hjemme hos os har lille Freja musen også sin egen ipad som hun dog deler med sin mor. Jeg forstår så godt eksperternes bekymringer – overvægtige børn der skal afspækkes allerede inden de er fyldt 10 år er også noget af en gyser for mig – men kald mig lidt hellig – men det handler i bund og grund også rigtig meget om familiens øvrige vaner. Jeg har 4 aktive og dejlige unger. De elsker at spille på deres diversen computerere, tablets og konsoller. Alene eller sammen med vennerne. Men det har aldrig været et problem, og vi har aldrig så meget som end overvejet – eller haft behov for – at sætte tid på hvor længe de må spille ad gangen.

Selvfølglig har der været noget fnidder indimellem om hvem der måtte spille hvornår, men det har aldrig for alvor været svært at få ungerne til at holde op med at spille. De er udpræget sociale (ligesom os voksne) og vil lige så gerne med ud og gå eller løbe en tur som at sidde med næsen i en elektronisk bog. De er sgu gode de børn. Selvfølgelig kan Freja ikke løbe med endnu – hun er trods alt kun 3 år. Men hun er med i babyjoggeren og nyder naturen på den måde. Hun får sin motion ved at mosle rundt derhjemme og i børnehaven – og så går hun til gymnastik og svømning. Hun bliver heller ikke noget dovent barn. Det har hun slet ikke tid til.

Min pointe er, at hvis vi giver de unge nok alternativer, beskæftiger os med dem, interesserer os for dem – ja så skal de nok rette sig af sig selv. Ingen glade og lykkelige børn vil finde sig i at altid være i den virtuelle verden mens det virkelige liv passerer deres næser forbi. Ja, det er så min holdning.