Himmelfart

Bryllupskjolen venter

himmelfart

Om et halvt år skal jeg stå brud. Det glæder jeg mig usigelig meget til. Men noget må gøres. Jeg skal lige gennem et vægttab, for der er kommet lidt for meget på sideben og andre steder. Derfor har jeg startet operation vægttab, som skal få mig et antal størrelser ned. Min søde og uforstående mand fortæller mig, at jeg er dejlig, som jeg er og at det er dejligt, at der er mere af mig, for så er der mere til ham. Sødt sagt, men det handler ikke om ham, men om, hvad jeg vil. Derfor har jeg været på slankepille.nu, som forhandler helsingørpillen. Her har jeg købt et antal slankepiller, som skal hjælpe mig med at forbrænde fedt. Det er jo en forudsætning for at tabe sig. 

Bryllupskjolen venter

Ikke bestilt

Jeg har en plan og en forventning om, at jeg kommer til at tabe en hel del kilo og at jeg bliver strammet op, for jeg er også gået i gang med at træne. Jeg er begyndt på Aqua Zumba i den lokale svømmehal. Det er faktisk ret sjovt. Jeg kunne ikke få mig selv til at gå hen i det lokale fitness center, som sikkert ville være oversvømmet med små, smækre sild i størrelse 34, som beklagede sig over deres enorme kroppe. Så ville jeg komme der, som en zeppeliner, der var sluppet gennem en tidslomme fra en svunden tid. Nej tak. Ikke noget for mig.

Jeg har endnu ikke bestilt min brudekjole, for jeg ved jo endnu ikke, hvor langt jeg kommer til at ryge ned i størrelse. Jeg har selvfølgelig nogle ønsker og drømme. Men jeg vil ikke lade mig forblænde af nogen kjole for nogle uger før brylluppet. På den måde sikrer jeg mig bedre end min kusine gjorde. Hun var heller ikke just mager et halvt år før hun skulle giftes. Hun valgte en bryllupskjole og satsede på, at hun så kunne passe den til sit bryllup. Havde det ikke lige været fordi hun droppede sin kamp mod vægten og at hun oven i købet blev gravid, var det sikkert gået helt fint. Hun måtte købe en ny kjole. Det skal ikke ske for mig.

Tags:
Back to top